Torsdag den 1. oktober 2020 kl. 19:00 behandler Julio Hans Casado Jensen, ph.d. og lektor på Københavns Universitets humanistiske fakultet, Institut for Engelske, Germanske og Romanske studier, emnet Religion og politik. 

Han skriver herom i sin manchet:

Moderniteten kan defineres som den periode, som søger at udtænke sine etiske og politiske værdier udelukkende ud fra fornuftens egen kraft. Enhver påstand og argumentation bør efterprøves ene og alene med fornuftens kritiske styrke og uden skelen til institutioner, traditioner eller overleverede autoriteter. Religionen er således blevet til et privat anliggende som ingen rolle bør spille i den politiske beslutningsproces.

Imidlertid er en række nutidige tænkere, med Jürgen Habermas som den mest fremtrædende, begyndt at indtage et mere åbent syn på religion. Hvis man ønsker et levedygtigt demokrati, er det således ifølge Habermas uhensigtsmæssigt at marginalisere religionen, for demokratiet er afhængigt af et aktivt civilsamfund som bidrager til det politiske liv. Ydermere har den hidtidige politiske praksis medført, at religionen er blevet frataget dens offentlige legitimitet, idet kun én verdensanskuelse – den agnostiske – er politisk anerkendt. Religionsfriheden har m.a.o. været en forfatningsmæssigt givet ret, men samtidig har det politiske system i praksis udøvet en ganske markant religionskritik. 

           Dette foredrag vil på den ene side opridse den idehistoriske udvikling omkring sekularismen i moderniteten og, på den anden side, fremstille især Habermas‘ opfattelse af muligheden af et mere frugtbart forhold mellem politik og religion.

Tid og sted: Torsdag den 1. oktober 2020 kl. 19:00, Katakomberne.