Bestyrelsen indkalder hermed til AC’s årlige generalforsamling (jf. AC’s vedtægter § 10) med efterfølgende foredrag ved Henrik Ertner Rasmussen

Tid: Torsdag den 31.marts 2022 kl. 18:00 præcis. Forventet afslutning:  kl. 19:00.

Sted: Jagtvej 187B, 2100 København Ø. (Englesalen – indgang ad trappen i gården ved St. Augustin).

Dagsorden (jf. vedtægterne § 10, stk. 4):

Valg af dirigent.

B.   Beretning om foreningens virksomhed i foreningsåret 2021 (skriftlig beretning vil blive udsendt til medlemmerne, indlagt på hjemmesiden og evt. omdelt).

C. Aflæggelse af regnskab for regnskabsåret 2021, jf. vedtægter § 9) og fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen indstiller, at kontingentet fastsættes til 200,- kr. for medlemmer, 300,- kr. i alt for ægtefæller, 100,- kr. for studentermedlemmer og medlemmer med bopæl uden for Storkøbenhavn.

D. Eventuelle indsendte forslag. Der gøres særligt opmærksom på følgende: 

1) vedtægternes frister for indsendelse af forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, samt 

2) at forslag kun kan stilles af stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen kan dog i særlige tilfælde dispensere fra fristkravet.

E. Valg af bestyrelse for 2022. De nuværende bestyrelsesmedlemmer: Niels-Henrik Assing (fg. formand), Carsten Michael Günther (kasserer), Paul Amberg, Nik Bredholt og Julio Hans Cassado Jensen. forventes at fortsætte. Miriam Russell har, pga. andre opgaver., ikke ønsket at genopstille.

Da der ikke på nuværende tidspunkt er modtaget forslag til yderligere bestyrelsesmedlemmer, indstilles det til generalforsamlingen, at der gives bemyndigelse til bestyrelsen til efter behov på et senere tidspunkt at supplere sig med yderligere medlemmer.

F. Valg af revisor for regnskabsåret 2022.

G. Eventuelt

Efter Generaforsamlingen vil der være foredrag:

Martyrium og mission ved pastor emeritus, generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen.

Umiddelbart efter generalforsamlingen vil der være mulighed for at opleve

et foredrag ved Henrik Ertner Rasmussen om Martyrium og mission.

Henrik Ertner blev – efter en begyndende karriere som luthspiller og underviser på musikkonservatoriet – “§2-uddannet” præst i folkekirken. Han blev efter tre år udsendt som missionær til Cairo, med to års forberedende studier ved Det pavelige institut for arabiske og islamiske Studier. Efter syv år i Cairo og en kort tid i Albanien blev han bedt om at blive generalsekretær i Dansk Europamission, der fra 1964 hjalp forfulgte kristne, først bag Jerntæppet, siden i mange muslimske lande. Konverterede til Den Katolske Kirke 2010.

Om aftenens emne skriver foredragsholderen:

Martyrium og mission

Martyrium og mission er to begreber som i kirkens historie har hængt nøje sammen, men som relativt sjældent teologisk er blevet behandlet sammen som to sider af samme sag, nemlig udbredelsen af Guds Rige, der sker gennem vidnesbyrdet om Kristi lidelse, død og opstandelse. Dette vidnesbyrd har ofte vakt modstand, ja, direkte had mod den kristne tro, med forfølgelser og martyrier til følge. Det lykkedes som bekendt ikke de romerske magthavere frem til 300-tallet at udrydde ”det kristne uvæsen” med vold og fængslinger og drab. Tværtimod kunne kirkefaderen Tertullian konstatere at ”martyrernes blod er Kirkens udsæd”. 

Det var dog ikke uden videre sådan at kirkens eksistens altid var sikret efter kejser Konstantin den Stores Milano-edikt, der sikrede den kristne kirke bedre beskyttelse mod forfølgelse og i løbet af et halvt hundrede år sikrede den en privilegeret position i Romerriget. Martyrier har fulgt i Kirkens spor nærmest overalt hvor nye områder blev evangeliseret, og det gælder også i dag, og der er stort set ikke noget kristent kirkesamfund der ikke på en eller anden måde er berørt af forfølgelser og martyrier. ”Martyrernes økumene”, som bl.a. kardinal Kaspar har skrevet aktuelle bøger om, er et begreb der vidner om at det kan koste livet at bekende sig som kristen, uanset kirkelig observans. Det har den tyske protestantiske teolog Christof Sauer behandlet i sin disputats, hvor både katolske, ortodokse og protestantiske vinkler på emnet ”martyrium og mission” bliver behandlet. 

Sauer tager udgangspunkt i skrifter af den nu afdøde koptiske ortodokse biskop Anba Yuanis, den spansk-latinamerikanske jesuit Jon Sobrino, den tyske katolske biskop Paul-Werner Scheele og den koreanske protestantiske teolog Young-Kee Lee. De har hver for sig, ud fra deres individuelle perspektiver og med deres specielle historiske og geografiske baggrund, beskrevet sammenhængen mellem lidelsen for Kristi og Evangeliets skyld på den ene side og proklamationen af Evangeliet og udbredelsen af den kristne kirke på den anden side. 

Anba Yuanis var sig bevidst at han ikke direkte kunne beskrive den aktuelle situation i Mellemøsten uden at sætte hele sin kirkes eksistens på spil, men han har beskrevet i dybden hvordan begreberne martyrium og mission hang sammen historisk. Sobrino, der var nær medarbejder til ærkebiskop Romero, skrev ud fra et befrielsesteologisk perspektiv med henblik på en udvidelse af den traditionelle definition af begrebet martyrium. Paul-Werner Scheele (†2019) følte det påtrængende at offentligheden fik en reel mulighed for skelnen mellem det islamiske og det kristne martyrbegreb. De mange selvmordsangreb udført af muslimske ekstremister blev kaldt martyrier, og det krævede fra kristen side en distancering, når der skulle tales om kristne martyrer. Lee skriver om hvordan den koreanske kirke bogstaveligt talt blev grundlagt på blod gennem utallige forfølgelser fra 1700-tallet og frem til Koreakrigen. Det gælder både protestanter og katolikker at martyriet hverken historisk og geografisk er en fjern virkelighed. Sauer slår til lyd for at især den protestantiske kirke i Tyskland sætter kristenforfølgelser og martyriet på dagsordenen liturgisk og andre former for manifestationer, gerne med bred økumenisk deltagelse. Det samme kunne gælde de kristne kirkesamfund i Danmark.