Bestyrelsen har hermed fornøjelsen at indkalde til AC’s ordinære generalforsamling for foreningsåret 2020. Tid: 25. august 2021 kl. 19:00.
Sted: Jagtvej 187 B (Englesalen – indgang i gården ved St. Augustin), 2100 København Ø.
Da generalforsamlingen pga. pandemisituationen finder sted med endog meget betydelig forsinkelse , vil beretningsperioden reelt komme til at omfatte også 1. halvår af 2021.
Dagsorden (jf. Vedtægter § 10, stk. 4):
A.Valg af dirigent og referent.
B. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne foreningsår: 1. januar – 31. december 2020 samt 1. halvår af 2021 (skriftlig beretning vil blive udsendt til medlemmerne inden generalforsamlingen, eller evt. blive omdelt). b. En første redegørelse for bestyrelsens planer for 2021 – NB: med efterfølgende diskussion.
C. Aflæggelse af regnskab for regnskabsåret (perioden 2020, jf. Vedtægter § 9) samt fastsættelse af kontingent for 2021. Årsregnskab vil foreligge senest på generalforsamlingen.
Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2021 fastsættes uændret til 200,- kr. for medlemmer; 300,- kr. i alt for ægtefæller; 100,- kr. for studentermedlemmer og medlemmer med bopæl uden for Storkøbenhavn.
D. Eventuelle indsendte forslag. Bestyrelsen imødeser gerne forslag, efter omstændighederne også efter den i vedtægterne § 10, stk. 5 angivne frist.
E. Valg af bestyrelse for 2021. Den nuværende bestyrelse: Paul Amberg, Niels-Henrik Assing, Carsten Michael Günther og Miriam D. F. Russell, i beretningsperioden suppleret med sekretariatschef, cand. polit. Nik Bredholt og universitetslektor, cand. mag,, Ph.d. Julio Hans Casado Jensen – tilbyder at fortsætte.
Da der ikke på nuværende tidspunkt er modtaget forslag til yderligere bestyrelsesmedlemmer, indstilles det til generalforsamlingen, at der gives bestyrelsen bemyndigelse til, efter behov, på et senere tidspunkt evt. at supplere sig med yderligere to medlemmer samt med suppleanter.
F. Valg af nyt æresmedlem af foreningen (efter Grethe Sophie Kallans død i løbet af året 2020). Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at udnævne Kirsten Dam som nyt æresmedlem (jf. vedtægterne § 4, stå.4).
G. Valg af revisor for regnskabsåret 2021.
H.Eventuelt. NB, NB: Vi minder om, at afgivelse af gyldig stemme på generalforsamlingen kræver, at man har betalt skyldige kontingenter, jf. AC-vedtægterne § 10, stå. 6.😇
Dato for indkaldelsen: 02. august 2021. Genralforsamlingsindlæg vil blive søgt streamet til ikke-tilstedeværende medlemmer.
NB: Der vil i tilslutning til generalforsamlingen blive arrangeret vinsmagning med et causeri over temaet “Vin og Kristendom.” Desuden vil vi i år – i anledning af AC’s 125 års fødselsdag – byde på et lettere musikalsk arrangement v. koncertpianisten Maria Teresa Assing og komponisten, saxofonist Thomas Hass Christensen, der vil spille Schubert, Chopin og egne kompositioner.
NB: Deltagelse i vinsmagningen kræver særlig tilmelding – og betaling af et mindre gebyr. Nærmere oplysninger – såvel om den praktiske gennemførelse af streaming af generalforsamlingen som om vinsmagningen – følger. Alle oplysninger vil desuden kunne findes på AC’s hjemmeside.
Med venlig hilsen P. b. v.
Niels-Henrik Assing