4. November 2017 10:00-16:30
Dette år byder på mange arrangementer herhjemme i forbindelse med markeringen af 500-året for reformationens begyndelse. Den overvejende del af de ca. 500 forskellige arrangementer i årets løb er udgået fra alle mulige folkekirkelige kredse, som til deres rådighed har over 30 mio. kroner (hvoraf en stor del er statsstøtte).
Som ’modvægt’ hertil afholder Sankt Andreas Bibliotek, Academicum Catholicum og Ælnoth i fællesskab et heldagsseminar om ’katolske vinkler på reformationen’. Det foregår lørdag den 4. november kl. 10-16:30 i Englesalen på Niels Steensens Gymnasium, Østerbro i København, hvor fortrinsvis katolske historikere og andre fagfolk vil nuancere den ’officielle’ fortælling om reformationen i Danmark og de forskellige årsager hertil. Der vil også være ikke-katolske fagfolk, som især vil indgå i debatterne efter indlæggene.
Det foreløbige program for seminaret:
Indledende forelæsning
Anders Piltz: Örat tar över. Trons avmaterialisering på 1500-talet
1. session: Reformationen i nutiden
Helge Clausen: Den manglende forståelse af katolske emner i Danmark som følge af trosskiftet
Jørgen Arpe Munksgaard: Den offentlige debat herhjemme i anledning af markeringen af reformationsjubilæet
Bjørn Thomassen: Myter om reformationen i Danmark
Moderator: Jeppe Duvå. Discussant: Carsten Bach Nielsen
2. session: Reformationen i litteratur, kunst og fortælling
Pil Dahlerup: Troskiftets nedslag i reformationstidens danske litteratur
Hans Jørgen Frederiksen: Ændringer i kirkekunsten i Danmark som følge af reformationen
Kaare Rübner Jørgensen: En tredie vej: Poul Helgesens reformkatolicisme
Moderator: Jakob Egeris Thorsen. Discussant: Andreas Bandak
3. session: Reformationens hændelsesforløb og den historiske kontekst
Tore Nyberg: Reformationen – en eller flere?
Jørgen Nybo Rasmussen: Biskoppernes fængsling og Luthers sejr i Danmark
Bendt Fabricius: Genfortælling af reformationshistorien
Moderator: Niels-Henrik Assing. Discussant: Lisbeth Christoffersen
4. session: Reformation i hele riget – et kig tilbage og et kig frem
Ivar Hoel: Reformationen i Norge og på Island
Brian McGuire: Reformbevægelser i århundrederne før reformationen
Jakob Egeris Thorsen: Reformationens relevans for den globale kristendom i dag: et økumenisk-katolsk perspektiv
Moderator: Bjørn Thomassen. Discussant: Ingen
Ved konferencens afslutning udleveres en hæfte med de forskellige indlæg.
Målgruppen for seminaret er alle historisk interesserede. Tilmelding til Helge Clausen clausen.helge@gmail.com OG indbetaling af 100 kr. i deltagergebyr til Ælnoths bankkonto: 7260 1209595.
Tilmeldingsfrist: En uge før seminaret, dvs. lørdag den 28. oktober.