AC-NYHEDSBREV nr.2 

Årsberetning 2017-18.

I  beretningperioden 2017-18 gennemførte Academicum Catholicum aktiviteter på flere områder med det formål trinvis at nærme sig en situation, hvor foreningen atter kan leve op til sine forpligtelser: 

At danne ramme for åndelig og intellektuel inspiration og engagement med katolsk fortegn – vel at mærke på et akademisk niveau – som et supplement til de arrangementer, der allerede gennemføres i sogneregie.

I det følgende giver vi først bestyrelsens sammenfattende overvejelser vedrørende AC’s primære aktiviteter i beretningsperioden. Dernæst gennemgås aktivitetsperiodens enkelte arrangementer (efterårssemestret 2017 og forårssemestret 2018). Endelig omtales  de tiltag, som bestyrelsen har gennemført og planlægger at videreføre. 

Sammenfattende overvejelser vedrørende AC’s primære aktiviteter.

AC har i sæsonen 2017-18 – efter den ordinære generalforsamling 20. maj 2017 – afholdt  en række foredrags- og diskussionsmøder, et enkelt heldagsseminar og en miniretræte i fastetiden.

Søgningen til disse arrangementer (ni ialt hvis man medregner generalforsamlingen) har været forholdsvis svingende: fra ca. ti til godt 150 deltagere.

Men det må langtfra betragtes som ubetinget afgørende for en succes, hvor mange deltagere det er lykkedes at tromme sammen: kvalitet bør, især i en ikke-kommerciel virksomhed, ikke ses som synonymt med kvalitet. 

  Markante udsving i deltagertallet bør dog give bestyrelsen anledning til overvejelser af forskellig art. Disse angår især: emnets relevans, mødefrekvensen, annonceringen, mødetidspunkterne (fx en lørdag eftermiddag ctr. en aften ude i ugen) mødestedet, samarbejdet med andre organisationer.

Relevansen af er emne er et nærmest uudtømmeligt diskussionstema. Det må blandt andet involvere overvejelser, der går  på: smalle contra bredere emner, og hvor énsidigt skal lægges vægt på katolske problematikker og vinklinger.  Bestyrelsen mener, det er nærliggende at sige, at der bør være plads til et både-og, altså også til smalle emner og til emner, der ikke direkte dyrker det rent katolske.

Mødefrekvensen er heller ikke så let. Her må det gælde, at “det bedste er det godes værste fjende.” En tæt mødefrekvens kan, ikke mindst i en tid med et over-udbud af enhver slags, let komme til at virke som en killer. Vi vil prøve at finde et balancepunkt ved 6-8 arrangementer i sæsonen. 

Annonceringens betydning kan vanskeligt overvurderes: vi har exempler på, at en en grundig og vel gennemtænkt annoncering kan give et solidt fremmøde også til et smalt emne. Ligesom det omvendte kan vise sig fatalt! Vi vil forsøge at nå flest mulige gennem en flerstrenget PR-indsats med annoncer i Katolsk Orientering, direkte udsendelser til medlemmer og andre, som vi tror på er interesserede, opslag i sognene, samt orienterende indlæg fx i KO. Som noget nyt i AC’s historie er vores åndelige vejleder, pater Pawel Rakowski (selv levende interesseret i IT og lay out) gået direkte ind i anonceringsarbejdet.

Mødestedet har i den forløbne sæson – undtagelsesfrit – været Niels Steensens Kollegium, hvor AC har modtaget uindskrænket gæstfrihed, iøvrigt sammen med en halv snes andre sammenslutninger. Det er vi meget taknemlige for i AC. Endvidere har Niels Steensens Gymnasium ved flere lejligheder udlånt Englesalen til AC-arrangementer. Det bør noteres, at et af AC’s gejstlige medlemmer har foreslået bestyrelsen, at vi skal prøve at lægge et arrangement i hans nordsjællandske sogn. Vi takker for denne utraditionelle idé, der må overvejes meget seriøst!

Samarbejdet til andre af de grupper, som kommer i det gæstfrie hus, skal vi prøve at udvikle.  Det har vi endnu kun dyrket i begrænset omfang, men med gode erfaringer. Ligesom vi har inviteret andre katolske foreninger ind ved flere lejligheder, således Katolske læger i Danmark, Ælnoth og endvidere Johannes Jørgensen Selskabet. Disse samarbejdsrelationer vil vi søge at videreføre og om muligt udbygge. 

En samarbejdssucces i særklasse har været planlægningen og gennemførelsen af Reformationsseminaret, der i kvantitativt perspektiv må betegnes som en begivenhed i AC’s historie.

Sæsonens enkelte arrangementer.

 

1. Pablo D’Ors: Charles de Foucauld som åndelig og litterær model.

28. september 2017 fik AC besøg af den spanske præst, teolog og forfatter Pablo D’Ors (*1963), som på det tidspunkt deltog i en spansk litteraturfestival på Københavns Universitet Amager, arrangeret af bla. AC-medlemmet, Julio Hans Cassado Jensen (lektor i spansk kultur og litteratur på KUA).   D’Ors – iøvrigt udpeget efter pave Frans’ udtrykkelige ønske som  medlem af Pontificio Consiglio della Cultura (Det pontifikale råd for kulturen) –  er forfatter til en række væsentlige bøger om spiritualitet, kunsthistorie, litteratur og har tillige skrevet flere romaner, derunder en biografisk dokumentar om Charles de Foucauld 

Hans aften-foredrag i AC, der blev holdt i kerteskær i Rotunden, jesuitternes huskapel, formede sig som en inciterende indføring i helgenens univers, hans enestående liv og spiritualitet.

Under den efterfølgende kaminpassiar i pejsestuen fortalte Pablo D’Ors, at han tillige omsætter sine erfaringer med kontemplation i en omfattende virksomhed som foredragsholder og exercitiemester, både indenfor og udenfor det netværk af (nu mere end halvtres) meditationsgrupper, Los amigos del desierto (Ørkenens venner), som han har opbygget siden 2014, inspireret af ørkenfædrenes og Charles de Foucaulds spiritualitet. En anden afgørende inspirationskilde for dette arbejde, fortalte Pablo D’Ors, har været den ungarsk-fødte jesuit, Férenc (Franz) Jálics og hans mangeårige virksomhed som åndelig vejleder og retrætemester. 

Jálics’ bog, Kontemplative åndelige øvelser  foreligger iøvrigt på dansk og vil kunne danne inspiration for de mange, der i dag ønsker en systematisk indføring i kristen meditation. D’Ors’ forfatterskab er oversat til flere sprog, men endnu ikke til dansk: og her ligger en oplagt opgave for den hjemlige, katolske forlagsverden!  Det var en sluttet kreds på henved 20 lægfolk, der undte sig selv at deltage i denne extremt livgivende aften med en af tidens væsentlige åndelige personligheder. 

2. Reformationsseminaret  (lørdag den 4. november 2017) –

 et heldagsarrangement om den lutherske reformation i Danmark, Norge og Island udfra  katolske vinkler, blev decideret sæsonens største satsning og markering. Seminaret arrangeredes i et forbilledligt samarbejde med Ælnoth (foreningen for nordisk katolsk kirkehistorie) og SAB (Sankt Andreas Bibliotek), begge institutioner med Helge Clausen som formand, samt med bispedømmets informationschef, Niels Messerschmidt på sidelinjen. Fra AC’s bestyrelse deltog Bjørn Thomassen (selv forfatter til en aktuel bog om reformationen i alternativ belysning) og N.- H. Assing i tilrettelæggelsen. 

I Englesalen (Niels Steensens Gymnasiums festsal), der dannede ramme,   samledes ved denne lejlighed over 150 deltagere. Hovedvægten var lagt på det historiske, derunder mentalitets- og kunsthistoriske, og det litterære.  Dagen var struktureret omkring ialt tretten oplæg fra katolske forskere fra ud- og indland, med efterfølgende diskussioner, og med deltagelse af de to lutheranske universitetsfolk, professor Lisbet Christoffersen, RUC og lektor Bach Nielsen, Århus Universitet. Formålet: at tegne et modbillede af reformationen og dermed give en tiltrængt nuancering af det på mange måder ensidige billede, der op igennem 500’års-jubilæet for publiceringen af Martin Luthers 95 teser var blevet kolporteret af det lutherske establishment i Danmark, kan absolut siges at være opnået. 

Vi var som bekendt ikke de eneste, der havde en kritisk holdning til  denne ensidighed: man behøver blot at nævne folk som Jens-André Herbener og Frederik Stjernfelt. Men i modsætning til deres ofte stærkt polemiske lutherkritik, gennemgående båret af en  religionsskeptisk grundholdning, udfoldedes der ved seminaret netop en indlevelse i den religiøse mentalitetshistorie, der er helt uomgængelig, hvis man ikke vil skyde forbi målet. 

Der er derfor al mulig grund til at rette en varm tak til de mange bidragydere: både til foredragsholderne (hvoraf adskillige AC’s egne medlemmer), til en engageret deltagerskare og til de frivillige hjælpere, som på forskellig vis sikrede en solid succes. En væsentlig del af bidragene på seminaret er udgivet i bogform (Ælnoths skriftserie nr. 16). Bogen vil blandt andet kunne bestilles hos AC’s bestyrelse.  

3.   Niels Steensens festdag, den 25. november, blev markeret  – helt i  overensstemmelse med en god AC-tradition – ved en mindemesse, ikke blot for vores store helgen – AC’s åndelige og intellektuelle forbillede -, men også for vore egne afdøde.

        I tilslutning hertil tog  den internationalt kendte Steensen-forsker,  dr. med. Troels Kardel, der flere gange tidligere har holdt foredrag i AC, deltagerne med på et strejftog gennem de sidste 40 års Stenoforskning. 

4.   15. februar 2018: Markeredes (med lidt forsinkelse) 50’året for digteren, filologen og den russiske adelsmand Thor Langes død. Aftenenens foredragsholder, dr. phil. Jon A. P. Gissel, vurderede, at Thor Lange (1851-1917), har en særlig plads og  eminent interesse blandt de forfattere, der i sidste trediedel af det 19. århundrede og tiden op til 1. Verdenskrig dannede en konservativ modstrømning til kulturradikalismen i Danmark, hvor det åndelige klima som bekendt overvejende prægedes af den ateistiske brandesianisme. 

Lange emigrerede som ung, nyudklækket klassisk filolog fra Københavns Universitet – efter opfordring fra sin lærer, den berømte professor Madvig – til Rusland for dér at opbygge en klassisk gymnasieuddannelse. Men det skulle vise sig, at han på en helt usædvanlig måde faldt til i zarens rige: han blev en pioner indenfor reformeringen af undervisningen, ægtede en russisk fyrstinde og bestyrede parrets godsbesiddelser i Ukraine. Samtidig med at han blev tildelt embedsposter og ophøjet til adelsstanden af zaren. Sideløbende hermed oversatte/gendigtede Thor Lange fremmed litteratur – herunder russisk folkedigtning – til dansk, ligesom hanoverkom et selvstændigt forfatterskab i form af rejsebøger fra Rusland og Orienten, af litteraturkritik og af lyrik, som i høj grad blev værdsat af de danske symbolister, derunder Johs. Jørgensen. Dermed kom han, der ikke på noget tidspunkt slap forbindelsen til Danmark, til at personificere dansk-russiske forbindelser på en særlig levende måde. Foredraget afsluttedes med den oplysning, at Thor Lange, konverterede til Romerkirken, idet han blev optaget i Kirken af pater Breitung, S. J., så at sige per korrespondance, kort før sin død i 1917.

Der var tale om et velbesøgt møde med deltagere både fra folkekirken og den russisk ortodoxe Alexander Nevskij  kirke i Bredgade, og med en usædvanlig diskussionslyst efter foredraget.

5.  10. marts belyste professor, dr. theol. Niels Chr. Hvidt forholdet mellem helbredelse og åndelig omsorg i et foredrag med undertitlen “Eksistentielle patientindsatser i det moderne sundhedsvæsen – kan åndelig omsorg bidrage til helbredelsen?” Der blev hermed givet en indføring i et forskningsområde, der er relativt nyt i Danmark (Hvidt er selv for nylig ansat i et nyoprettet professorat ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet); men forskningsområdet og de mange problemstillinger, det rejser, har påkaldt sig stadig større opmærksomhed i USA og en række europæiske lande igennem længere tid.

Denne forskning og dens implementering i sundhedsvæsenet har naturligvis interesse for den sjælesorg, der varetages af præster og diakoner; men det er måske først og fremmest sundhedspersonalet i bred forstand  – og såvel indenfor hospitalsvæsenet som i almen lægepraksis – der er behov for at bevidstgøre om vigtigheden af dimensionen åndelig omsorg. 

Niels Chr. Hvidt har – i en række bøger og artikler i videnskabelige tidsskrifter og dagblade – løbende over de seneste 10-15 år afsøgt området tro – eksistens – helbred i det postmoderne, sekulariserede samfund, hvor behovet for åndelig omsorg i hospitalsvæsen og almen lægepraksis (ifølge Hvidt og en række andre forskere) accentueres af det religiøse vakuum, der præger samfundet.  

6.  15. marts afholdt AC en miniretræte i samarbejde med meditationsgruppen MANRESA , der mødes hver torsdag i Niels Steensens kollegium til en ignantiansk inspireret meditation. Også her er det pater Pawel Rakowski, der er retrætemester.Miniretræten formede sig som skriftlæsning, Messe med meditation og efterfølgende “sharing”. Endelig afsluttedes med uformelt samvær. Det er værd at lægge mærke til, at AC ikke har arrangeret retræter igennem adskillige år, ligesom man har savnet en åndelig vejleder. Men dette var altså et forsøg på at genoplive

en værdifuld tradition med at tilbyde medlemmerne en mulighed for at få en åndelig opstrammer i det mindste i fastetiden. Det vil blive gentaget – og om muligt udbygget – i næste sæson. Og gerne i samarbejde med MANRESA og andre interesserede sammenslutninger.

7. 7. april var AC som medarrangør indbudt til deltagelse i en “Bibelsk Dag”(“Biblical Day”) arrangeret af “Jesuit Cultural Center – BROER”, der er Niels Steensens Kollegiums nyoprettede forum for religiøs og kulturel aktivitet med det hovedformål at bygge broer mellem religiøse og kulturelle inspirationer og initiativtagere. 

Man kunne kalde dette heldagsarrangement  en slags videreførsel af den middelalderlige skik med teologiske disputationer ved universiteterne i fastetiden. Oplægsholderne var unge jesuitter fra Rom (Gregoriana Universitetet), Warszawa og København, og det engelsksprogede program var sammensat af følgende  emner: 1) “The circumstances of your calling” (1. korinterbrev 7: 17-24) v. Francisco Diaz, 2) “The relationship between the historical-critical and the narrative layers of the Bible” (v. Michal Karnawalski), 3) “Is Saint Paul the father of antisemitism?” (1. Thessalonikerbrev 2:13-16 v. Pawel Rakowski), “The com-passion in the letters of Saint Paul” v. Franklin Alves Pereira). 

8. 25. april. Pastor Christian Noval: Ungdomsteologi – ungdomsantropologi.  

Under denne overskrift redegjorde Christian Noval, som er ved at afslutte sin doktorgrad ved det teologiske fakultet ved universitetet i Bonn, for sine tanker om, hvad ungdommen er for en størrelse, og hvordan man på bibelsk grundlag finder frem til en brugbar ungdomsteologi og -sjælesorg. Socialvidenskaben har gennem mange år bidraget til at udvikle kirkeligt børne- og  ungdomsarbejde.  Men kan teologien kvalificere en dybere ungdomsforståelse? lød spørgmålet. Med dette udgangspunkt i teologisk antropologi, som spørger: Hvad er mennesket? opfordrede Christian Noval til, at man ser på, hvad mennesket er.  I 1. Mosebog skabes Adam og Eva som voksne: de vokser ikke, gennemgår ingen ungdomsår. Skabelsesberetningen er således problematisk for at forstå børn og unge teologisk. 

Men ved hjælp af Jobs Bog (nærmere betegnet kapitel 10) vil vi, if. Noval,  få en mere nuanceret antropologi, som kan rumme de unge. Gennem denne dybere forståelse af ungdommen vil vi opdage nogle af de gaver, som hører ungdommen til – også over for det kirkelige fællesskab. Disse indsigter vil udfordre den måde, hvorpå vi almindeligvis tænker kirkeligt børne- og ungdomsarbejde. 

Christian Noval slog til lyd for, at vi anerkender de unge som hele fysiske personer – udstyret med både krop og sjæl – og at vi især  værdsætter de egenskaber, som i eminent grad hører ungdommen til, såsom spontanitet og evnen til at engagere sig og begejstres. 

P. Christian har gennem en del år arbejdet med børn og unge, ikke mindst som ungdomspræst, men også mere akademisk gennem sine studier og deltagelse i  internationale konferencer. Han arbejder p. t. for Pastoralcentret og virker endvidere som sognepræst for Grønland. 

P. Christian oplyste, at han overvejer en forelæggelse af de tanker, der nedlægges i hans disputats, for et dansk publikum til efteråret. Dette vil til den tid blive annonceret af AC. Ligesom det bør overvejes at der  arrangeres et seminar her i landet som en opfølgning af den ungdomssynode, der planlægges afholdt efteråret 2018 for hele Kirken.

Især til denne foredragsaften kunne man have ønsket sig et større fremmøde på grund af emnets udprægede relevans for både sjælesørgere, forældre – og unge!  Spørge- og  diskussionslysten hos de tilstedeværende lægfolk var i hvert fald nærmest uudtømmelig.

 Planlagte tiltag.

Uden at ville lukke for forslag til arrangementer til den kommende sæson – NB: vi benytter tværtimod lejligheden til efterlyse idéer fra AC’s medlemmer og venner! – vil bestyrelsen gerne løfte låget for de idéer, som vi har haft mulighed for at arbejde med. Nogle af disse er dog arrangementer, som vi af forskellige grunde har måttet udskyde fra den netop afsluttede sæson. Det drejer sig om:

Pave Frans’ natursyn if. Laudato si’ ved Pablo Cristoffanini og Robert Culat; dette er programsat til mandag den 10. september kl. 19.30.

 Seksualitet og Køn i biologisk og antropologisk perspektiv v. blandt andet John-Erik Stig Hansen.

 

Amoris laetitia (den foreløbige idé er en foredrags- og debatdag med en flerhed af oplægsholdere, præster såvel som lægfolk); 

Galilei-sagen i ny forskningsmæssig belysning ved Ivar Hoel; emnet, der skal tillige kaste lys på det centrale tema om forholdet mellem tro og viden, vil blive sat på programmet november 2018. 

• En vigtig målsætning, som vi satte os på generalforsamlingen maj 2017, nemlig at genetablere AC’s foredragsvirksomhed på samme niveau og i samme omfang som i 00’erne, synes så nogenlunde at være opfyldt. 
• Men der udestår stadig nogle meget vigtige målsætninger: 
• 1) Etablering af et livskraftigt apostolat der skal understøtte især katolske studerendes åndelige og intellektuelle liv. Vi forestiller os her , at AC primært skal kunne udøve funktionen som inspirerenede kraft og ressource i forhold til de aktiviteter, der allerede gennemføres i andet regie;
• 2) Forsøg på at få en eller flere studiekredse i gang, fx. som spin off af den planlagte foredragsvirksomhed;
• 3) Kvantitativ optimering af medlemsgrundlaget, (hvor AC i dag har nået op på over 50 betalende medlemmer);
• 4) Styr på IT-situationen, derunder en ny hjemmeside. 
• Der er således nok at tage fat på for bestyrelsen efter generalforsamlingen foråret 2018. Og der er brug for idéer og hjælpende hænder også fra kræfter uden for bestyrelsen. 
• Vi takker alle, der har hjulpet med til, at vi er nået så langt, som vi trods alt er idag.

Disse overvejelser blev fremlagt på AC’s ordinære generalforsamling lørdag den 2. juni 2018. Her blev der givet fuld opbakning til bestyrelsens fremlagte målsætninger og dens forslag om at fortsætte den kommende periode med læge Paul Amberg og stud. mag. (i filosofi) Jonathan Ebert som supplerende medlemmer.

 Bestyrelsen, juli og august 2018